Generelle betingelser

Generelle betingelser 

 

Anvendelsesområde
Ordregiveren bekræfter, at nedenstående leverings- og betalingsbetingelser i den på internettet foreliggende version på tidspunktet for ordren ligger til grund for denne. CEWE/handelspartneren forpligtes ikke af modstridende betingelser, herunder ej heller af ordregivers betingelser; dette gælder også, selv om CEWE/handelspartneren ikke udtrykkeligt har bestridt sådanne betingelser. Alle fra nærværende almindelige forretningsbetingelser afvigende aftaler er kun gyldige med CEWE’s/handelspartnerens skriftlige accept. Ordregiveren er berettiget til at lagre de almindelige forretningsbetingelser på sin computer og/eller printe dem med henblik på online-bestilling.

 

Kontrahenter
Ordregiverens medkontrahent er den i bekræftelsen anførte handelspartner.

 

Kontraktindgåelse
Med afsendelse af ordren afgiver ordregiveren ordre til CEWE/handelspartneren om fremstilling af digitale fotos (herefter benævnt "Varer"). Kontrakten kommer i stand, når den af ordregiveren via internettet afgivne ordre bekræftes af CEWE/handelspartneren pr. e-mail.

 

Priser
Leveringen af varerne sker til de på tidspunktet for kontraktindgåelsen gældende priser, som anført på handelspartnerens website. Prisen er sammensat af ordreværdien og forsendelsesomkostningerne inkl. alle skatter og afgifter og andre priselementer.
Alle priser er i kroner. Priserne er inklusive den til enhver tid gældende lovbestemte omsætningsafgift.
Ved forsendelse til lande udenfor den Europæiske Union kan der forekomme opkrævning af yderligere toldgebyrer, som CEWE/handelspartneren ikke har indflydelse på. Eventuelle toldgebyrer afholdes af ordregiveren.

 

Annulleringsret, returneringsret
Ordregiver kan ikke annullere ordren, da de pågældende fotos fremstilles i.h.t. ordregiverens specifikationer og er tilpasset hans personlige behov.

 

Levering, forsendelse
Leveringen eller afhentningen af ordren sker i.h.t. de på websiten fastlagte bestemmelser, medmindre ordregiveren og CEWE/handelspartneren har aftalt andet. CEWE/handelspartneren er berettiget til at foretage delleveringer. Alle opgaver udføres hurtigst muligt. Leveringsforsinkelse fra CEWE’s/handelspartnerens side berettiger ikke ordregiveren til at gøre skadeserstatningskrav gældende, medmindre der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt fra CEWE’s/handelspartnerens side.
Når der er aftalt afhentning, skal ordregiveren afhente varen hurtigst muligt efter færdiggørelsen i den af ham anførte filial. CEWE/handelspartneren er - efter at der er givet påbud om afhentning - kun forpligtet til at opbevare varerne i tre måneder.

 

Betaling
Ordregiveren skal ved afgivelse af ordren anføre, om han ønsker at betale med direkte debitering eller kreditkort. Ved ordreafgivelse foretager CEWE/handelspartneren kontrol af ordregivers dækning på angivne konto. Ved brug af kreditkort sker der træk på ordregivers konto, når ordren er produceret.
Ved benyttelse af Dankort til betaling er denne omfattet af reglerne herom. Såfremt der ved betaling med direkte debitering ikke kan foretages debitering på ordregivers konto på grund af manglende dækning eller ukorrekte anførte bankdata, skal ordregiver refundere CEWE/handelspartneren de i forbindelse med tilbagedebiteringen påløbne bankgebyrer.

 

Modregning
Ordregiveren kan kun foretage modregning, såfremt hans modkrav er retskraftigt fastslået eller ikke bestrides af CEWE/handelspartneren.

 

Ejendomsforbehold
Indtil fuld og endelig betaling af alle varer fra samme ordre forbliver varen CEWE/handelspartneren ejendom.

 

Mangelansvar
En vare er mangelfuld, såfremt den ikke lever op til den tekniske standard for digital fotofremkaldelse og -bearbejdning. Ordregiveren skal straks ved leveringen og senest to uger efter modtagelsen gøre sådanne mangler ved den leverede vare gældende, der er åbenbare og påfaldende, uden at der kræves særlig opmærksomhed. Åbenbare mangler kan ikke gøres gældende senere. Ikke åbenbare mangler skal gøres gældende straks efter konstateringen indenfor den til enhver tid lovbestemte reklamationsfrist.
Ved berettigede reklamationer er CEWE/handelspartneren i første omgang berettiget til at foretage erstatningslevering. Såfremt en erstatningslevering ikke er mulig eller slår fejl, er ordregiveren berettiget til at forlange ophævelse af kontrakten eller nedsættelse af købsprisen. Ved ophævelse af kontrakten er ordregiveren forpligtet til komplet returnering af varen, i hvilken forbindelse forsendelsesomkostningerne afholdes af CEWE/handelspartneren. For mangelansvar i øvrigt er de køberetslige regler gældende. CEWE/handelspartneren fraskriver sig ansvar for følgeskader på grund af mangler.

 

Ansvar
CEWE/handelspartneren påtager sig kun ansvar for skader på selve varen indtil afsendelse af ordren. Der kan ikke gøres videregående krav gældende fra ordregiverens side, ligegyldigt af hvilken retsgrund. CEWE/handelspartneren fraskriver sig ansvar for beskadigelser eller tab af filer på ordregivers egne eller CEWE’s/handelspartnerens datamedier samt på de elektroniske dataoverførselssystemer og netværk.
CEWE/handelspartneren giver ingen garanti for produkternes egenskaber. CEWE/handelspartneren påtager sig kun ansvar for garanterede egenskaber, såfremt CEWE/handelspartneren udtrykkeligt og skriftligt har givet en sådan garanti.
Ovennævnte ansvarsbegrænsning gælder ikke ved grov uagtsomhed eller forsæt fra CEWE’s/handelspartnerens side.

 

Databeskyttelse, datasikring
Ordregiveren er bekendt med og indvilliger i, at hans personlige data, som er nødvendige til afvikling af ordren og til arkivering, lagres på datamedier. Han godkender udtrykkeligt registreringen, bearbejdningen og anvendelsen af hans personrelaterede data. Denne bearbejdning foretages i overensstemmelse (Persondatabeskyttelsesloven). CEWE/handelspartneren behandler alle data fortroligt.
Ordregiveren er berettiget til, til enhver tid at annullere sin indvilligelse med virkning fremover, ligesom ordregiveren til enhver tid er berettiget til at kræve indsigt i hvilke oplysninger CEWE/handelspartneren har registreret. I tilfælde af annullering er CEWE/handelspartneren forpligtet til straks at slette de personlige data, medmindre en ordreprocedure endnu ikke er fuldstændigt afviklet.
CEWE/handelspartneren forudsætter ved ordreafgivelsen, at ordregiveren sikrer sine egne billeddata uanset disse ligeledes er udleveret til CEWE/handelspartneren. CEWE/handelspartneren foretager ikke sikring af de af ordregiveren fremsendte billeddata. De af kunden fremsendte billeddata slettes efter udførelse af ordren. Undtaget herfra er de billeddata, som efter kundens ønske arkiveres.

 

Ophavsrettigheder, strafferet
Ordregiveren er alene ansvarlig for indholdet af de overførte billedfiler. Ved alle arbejder, der overføres til CEWE/handelspartneren, samt ved arkivering af billeddata forudsættes, at ordregiveren har de nødvendige ophavs-, varemærke- og andre rettigheder. Alle følger af en eventuel krænkelse af disse rettigheder er alene ordregivers ansvar.
Med afgivelse af ordren indestår ordregiveren, at indholdet af de overførte billedfiler ikke er i strid med straffeloven og især ikke er i strid med bestemmelserne om besiddelse og udbredelse af børneporno. Såfremt CEWE/handelspartneren får kendskab til at ordregiveren muligvis ikke overholder denne bestemmelse, forbeholder CEWE/handelspartneren sig retten til straks at inddrage de nødvendige og relevante myndigheder herunder at foretage politianmeldelse.

 

Opfyldelsessted, værneting og gældende ret
Nærværende aftale reguleres efter dansk ret, og det gøres udtrykkeligt gældende, at den internationale købelovskonvention - CISG-konventionen - ikke finder anvendelse.

 

Ugyldighedsbestemmelse
Såfremt enkelte bestemmelser i nærværende almindelige forretningsbetingelser og/eller den kontrakt, som disse supplerer, er eller bliver ugyldige, berøres gyldigheden af de øvrige bestemmelser ikke deraf. Disse forbliver gyldige for begge parter. Såfremt en enkelt bestemmelse bliver ugyldig, skal kontrahenterne under hensyntagen til begge parters interesser søge at opnå en ny aftale, som kommer den ugyldige bestemmelses økonomiske formål nærmest.

 

Version 06.08.2009

 

 

 

 

 

Copyright ©2009 CeWe Color AG

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte vores Kundeservice.

Alle priser er inklusive moms.

 

 

 

Licens- og anvendelsesbetingelser „Offline-Client“

 

Licens- og anvendelsesbetingelser for anvendelse og installation af softwareproduktet „Home Photo Service“ - udgivet af cewe digital GmbH, Meerweg 30-32, 26133 Oldenburg. Softwaren er et produkt fra CeWe Color AG & Co. OHG (i det følgende benævnt ophavsmand), Meerweg 30-32, 26133 Oldenburg, og er dette selskabs ejendom.

 

  • Licensaftale for slutbrugeren
    DISSE AlMINDELIGE RETNINGSLINIER OG BETINGELSER UDGØR LICENSAFTALEN MELLEM DEM OG OPHAVSMANDEN OG EJEREN OG FASTLÆGGER ANVENDELSEN AF SOFTWAREN (“AFTALE“).
    ANMÆRKNING TIL BRUGERE: DETTE ER EN KONTRAKT. NÅR DE INSTALLERER DENNE SOFTWARE, ERKLÆRER DE DEM INDFORSTÅET MED BETINGELSERNE I NÆRVÆRENDE LICENSAFTALE.
  • Licens
    Hermed giver ophavsmanden og ejeren Dem en genkaldelig, ikke-eksklusiv licens til anvendelse af softwaren. Softwaren og alle patenter, ophavsrettigheder, mærker, varemærker og udviklinger, der vedrører softwaren, er ophavsmandens ejendom og beskyttet af gældende ret. De er uberettiget til at udnytte ejendomsrettighederne, medmindre dette er fastlagt i nærværende aftale. De er uberettiget til at foretage ændringer, reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af softwaren samt til at distribuere, sælge, udlåne eller lease softwaren eller til en hvilken som helst anden kommerciel brug af softwaren.
  • Licenstagers forpligtelser
    De accepterer, at De udelukkende må anvende softwaren til bestilling og overførsel af Deres digitale billeder til et fotolaboratorium samt til administration og bearbejdning af Deres billedfiler på en PC. De bekræfter hermed, at De er berettiget og bemyndiget til at overføre og udprinte de af Dem fremsendte billeder.
    De accepterer, at De alene har det fulde ansvar for de data, der overføres ved anvendelse af softwaren. De accepterer, ikke at anvende softwaren til overførsel af billeder med pornografisk indhold eller indhold af sexuel art eller af billeder, der på anden måde strider mod god moral. De garanterer, at ordretageren eller andre samarbejdende laboratorier ikke gøres ansvarlige for krav, der opstår af de ovennævnte grunde og at disse godtgøres enhver skade, som måtte opstå ved tilsidesættelse af denne forpligtelse.
  • Garantier og ansvar
    Ordretager gør alt, hvad der er ham muligt, for at sikre, at Deres digitale billeder via softwaren oversendes til et laboratorium eller at De kan oprette en CD-ROM med Deres billed- og ordredata.
    Softwaren leveres i den aktuelle version. Ordretager og de involverede underleverandører garanterer hverken, at softwaren opfylder alle Deres krav eller at udførelsen kan foregå uden afbrydelser eller fejlfrit.

    Ordretager påtager sig under ingen omstændigheder ansvar for nogen form for skader, hverken for tabt fortjeneste eller finansielle tab eller for indirekte skader som tabte eller ødelagte data, tidsplaner, der ikke kan overholdes, krav fra tredjemand eller andre specielle, tilfældige eller følgeskader, som opstår ved anvendelse eller uhensigtsmæssig anvendelse af softwaren.

    Derudover påtager ordretager sig ikke nogen form for ansvar for krav fra Deres side eller fra tredjemand, ej heller, selv om en autoriseret forhandler er underrettet om muligheden af en af de ovennævnte skader. Ordretager påtager sig ingen garanti for adgangen til internettet eller for internettets uafbrudte og/eller fejlfri funktion. Internettet er et åbent netværk, og ordretager tager alle mulige forholdsregler for at beskytte Deres data. Ordretager kan ikke garantere beskyttelsen af Deres digitale billeder og kan ej heller garantere, at Deres digitale billeder er beskyttet under overførslen eller at tredjemand ikke får adgang til disse og til de i Deres ordrer indeholdte data.
    I det af lovgivningen foreskrevne omfang påtager ordretager sig ikke nogen form for ansvar for skader, forårsaget af Dem eller andre personer eller enheder (herunder, men ikke begrænset til direkte eller følgeskader) eller for ændring, ændring af sorteringsrækkefølgen, tab, ødelæggelse, tyveri eller nogen anden form for misbrug af Deres digitale billeder. Ansvaret er begrænset til købsprisen for de beskadigede billeder.
    De ovenfor anførte garantier er de eneste garantier fra ordretagers side med hensyn til ydelsen af softwaren. De træder i stedet for alle andre, skriftlige eller mundtlige, lovmæssigt bestemte, direkte eller indirekte garantier, herunder, men ikke begrænset til garantier for salgbarhed og egnethed. I nogle lande er fralæggelsen af indirekte garantier ikke tilladt, og ovennævnte fralæggelse er således eventuelt ikke gældende for Dem.
  • Diverse Nærværende aftale indgås på ubestemt tid og kan til enhver tid opsiges af alle parter. Ved opsigelse af aftalen er De forpligtet til straks at slette SOFTWAREN fra alle datamedier, hvorpå den er lagret, eller at destruere de nævnte datamedier.
    Ordretager er berettiget til, til enhver tid at opdatere disse almindelige retningslinier og betingelser. De accepterer, at De fra det tidspunkt, hvor De modtager underretning om en sådan ændring, er bundet af de nye almindelige retningslinier og betingelser.
  • Jurisdiktion og gældende ret Der gælder udelukkende den for Den Tyske Forbundsrepublik gældende ret, og den internationale købelovskonvention - CISG - finder ikke anvendelse.

 

Download gratis software

Eksempler på CEWE FOTOBØGER

Se de betagende eksempler. CEWE FOTOBOG - personlig, unik og udtryksfuld!

Download gratis software
Download vores CEWE FOTOBOG software HER.
Skab en flot fotobog på blot 3 minutter.