Grafiske effekter
Med programmets effekter har man utrolig mange kreative muligheder. Men det kan dog også gå ganske galt, når man anvender effekterne. Med effekterne forholder det sig nogenlunde som med salt i suppen. De skal kun anvendes i veldoserede mængder.
Den valgte effekt skal understrege og fremhæve det udsagn, som du ønsker at udtrykke enten på den pågældende side eller i hele bogen, og må ikke overdøve dette udsagn. Hvis næsten ingen billeder i din bog er i originalfarver, kan dette medføre fremmedgørelse af dit budskab. Her gælder igen reglen: mindre er ofte bedre.
Overvej, om det valgte billede nu også egner sig til den effekt, som du har udvalgt til billedet. Med undtagelse af effekterne "sepia" og "gråtoner", som egner sig til de fleste billeder, skal du ved brugen af de andre effekter være meget opmærksom på, at dit billede er klart struktureret, og at motivets omrids er tydeligt at se. Ellers kan du løbe ind i det problem, at man efter anvendelse af effekten ikke længere kan genkende noget som helst på billedet. Desuden virker sådanne effekter bedst på større flader, som f.eks. specialeffekt på baggrunde. Prøv dig frem ved at anvende effekten på dit billede og bedøm så, om effekten har den ønskede virkning. Lever resultatet ikke op til dine forventninger kan du vælge „originalfarver“ for derved at komme tilbage til billedets oprindelige stand.
GråtonerFør farvebilledet vandt sit indtog, havde man ikke andre muligheder end at fotografere motiverne i gråtoner (altså sort/hvid). I dag bliver næsten alt fotograferet i farver. Sort/hvid-billeder har i mellemtiden vundet status som noget specielt. Ofte i forbindelse med portræt- og landskabsbilleder. Et portræt i sort/hvid virker eksklusivt og kan ofte gengive den fotograferedes personlighed mere nuanceret, end et farvebillede kan. Et landskab kan blive ekstra stemningsfyldt i gråtoner, hvis lysforholdene er de rigtige. Et sort/hvid-billede kræver langt mere interpretation af betragteren, end et farvebillede gør. Derfor er det ikke blot en gengivelse, men et bevidst kreeret kunstværk.
|
 |
Sepia-effektDu har sikkert prøvet at rode i en kasse med gamle billeder fra dine bedste- eller oldeforældres tid. Hvis billederne er gamle nok, har de som regel en mere eller mindre intensiv brun tone. Dengang opstod farvetonen utilsigtet pga. kemiske forandringer i materialet. Ofte opstod den dog også i farvebadet. I de seneste par år har portrætfotografer anvendt denne teknik i øget omfang, fordi farvetonen får billederne til at fremstå mere bløde og stemningsfyldte, og fordi "retro" er in. Sepia-filtret er altså specielt anvendeligt til portrætter og i hele taget til billeder, som skal se ud, som om de stammer fra gamle dage. Farvetonen er derfor måske ikke specielt godt egnet til billeder af moderne og blankpolerede glaspaladser, men i stedet forbeholdt billeder af gamle bygningsværker af mursten og de smalle gader i den gamle bydel.
|
 |
„Diasnegativ“ og „fejlfarver“
Til enhver farve findes der et præcist passende modstykke: blå/gul, grøn/rød og magenta (en slags lyserød)/cyan (svarer ca. til tyrkisblå). Effekten „diasnegativ“ ændrer alle de farver, som billedet indeholder til det modsatte. Desuden ændres alle mørke områder til lyse områder og omvendt. Anvender man denne effekt, kommer billedet til at virke surreal - på en måde som „fra en anden verden“. Et lignende resultat opnår man med effekten „fejlfarver“, hvorfor denne effekt ikke vil blive beskrevet yderligere her. Med begge effekter kan man opnå meget interessante baggrundseffekter.
Venstre: dianegativ, midten: fejlfarver, højre: originalfarver
StregtegningEffekten „stregtegning“ reducerer billedet til sorte omridslinjer. Som før nævnt ved de to forudgående effekter, er det her ekstra vigtigt at anvende originalbilleder, der er klare og velstrukturerede. Billeder med stregtegningseffekten er specielt velegnede som baggrunde i bogen. De er desuden velegnede til at integrere små eller større „tegninger“ på en side. Prøv f.eks. at fotografere restauranten, hvor du holder en fest, og omdan derefter billedet til „stregtegning“. Dette billede kan du så f.eks. placere ved siden af overskriften „Restaurant XY“ eller på en anden dertil egnet plads. Kunstnerisk vil det virke prof.
Forskellen mellem varianterne „stregtegning 1“ og „stregtegning 2“ ligger i, at stregtegning 1 er kraftigere end stregtegning 2, som resulterer i finere linjer. Dermed er „stregtegning 2“ specielt velegnet til billeder, der har en kraftig struktur, idet de fine linjer ved billeder med svag struktur næsten ikke vil være til at få øje på.
|
Stregtegning 1
„Stregtegning 2“ (for at opnå synlige linjer, er billedet blevet gjort mørkere.)
Originalbilledet - en lille souvenir af ler - som ekstra er blevet fotograferet med det formål at anvende det som baggrundseffekt. Tårnet står på et lagen på et havebord. En hvid husmur danner baggrunden. Minimal forberedelse med stor virkning!
|
Download vejledning her
Du kan downloade vejledningen
her som PDF-fil.
En service til dig fra CEWE
Nyhedsbrev
