CEWE modtager det tyske miljømærke ”Der Blaue Engel”

CEWE modtager det tyske miljømærke ”Der Blaue Engel”

Vores energieffektive IT-center er endnu et eksempel på CEWEs miljøbeskyttelse.

Vi yder aktiv miljøbeskyttelse

Certificeret engagement i beskyttelsen af miljøet

CEWE IT-center har modtaget miljømærket Der Blaue Engel. Dette mærke gives til virksomheder med særligt økologiske produkter og serviceydelser. På denne måde bliver bæredygtigheden også tydeligt for forbrugerne. Med denne udmærkelse hører CEWE nu til blandt de første tre virksomheder i Tyskland, der har et tilsvarende certificeret IT-center.

 

130 tons mindre CO2-udledning

CEWE tog sit IT-center i brug i 2012. Nedlæggelsen af de tidligere serverrum reducerer den årlige CO2-udledning med ca. 130 tons. Den indirekte afkøling med yderluft bidrager betydeligt til den energieffektive klimatisering af IT-centeret. Dermed kræver klimatiseringen – frem for alt i vinterperioden – særligt lidt energi. Fotoserviceudbyderen har ydermere formuleret en energistrategi indeholdende mål og forholdsregler for at forbedre energieffektiviteten yderligere. Der Blaue Engel indeholder et særligt kriterium om, at de kriterier, på baggrund af hvilke mærket blev givet, til stadighed overholdes; dette skal dokumenteres årligt.

 

Effektiv energiforsyning

Grundlaget for certificeringen udgøres af en erklæring fra det tekniske universitet i Berlin (TU Berlin). I erklæringen attesteres, at CEWE opfylder alle kriterierne for et energieffektivt IT-center. Både IT-komponenterne og den dertilhørende energiforsyning opfylder kravene i Der Blaue Engel. Andres F. L. Heydemann, der er bestyrelsesmedlem hos CEWE og ansvarlig for området bæredygtighed, udtaler i denne forbindelse: ”Miljøansvar er en vigtig del af vores bæredygtighedsengagement. Energibesparelse og ressourceskånsomhed har ligget os på sinde i mange år. Det er os en stor glæde at modtage Der Blaue Engel, og det motiverer os til at opnå vores videre mål.”

Der Blaue Engel er det første og mest kendte miljømærke i verden. Mærket har sat standarder for miljøvenlige produkter og serviceydelser siden 1978. En række institutioner deltager i overrækkelsesprocessen, deriblandt det tyske ministerium for klima, naturbeskyttelse og atomreaktorsikkerhed (Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit (BMU)), den tyske miljømyndighed (Umweltsbundesamt), RAL – det tyske institut for kvalitetssikring og mærkning (Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung e. V.) samt juryen for miljømærker (Jury Umweltzeichen). Det drejer sig om en uafhængigtbeslutningskomité med repræsentanter fra miljø- og forbrugerforbund, fagforbund, industri, handel, håndværkerfag, kommuner, videnskaben, medier, kirker und forbundslande. I certificeringsprocessen træffer juryen for miljømærker den endelige overrækkelsesafgørelse.

 

Yderligere miljøbeskyttelse hos CEWE

Endnu et eksempel på CEWEs engagement i miljøbeskyttelsen er deltagelsen i ertemis-projektet. Projektet blev påbegyndt med det formål at fremme en miljørigtig tilpasning af IT-infrastrukturen (Green IT) i virksomhederne. I samarbejde med universiteterne i Oldenburg, Osnabrück og Göttingen udarbejdes en bæredygtig IT-strategi til CEWE og andre udvalgte virksomheder i forbundslandet Niedersachsen.