Skrift og form

 

Nogle fotobøger bliver fantastiske lavet uden et eneste skrevet ord, men i de fleste fotobøger forekommer der dog overskrifter, kommentarer eller små tekststykker. Disse er også - uden hensyntagen til deres indhold - grafiske elementer i „helhedsbilledet“ af dobbelt- eller enkeltsiden. Derfor skal der også ligge en vis harmoni i anvendelsen af tekster sammen med dine billeder. Dette kapitel omhandler anvendelsen af skrifttyper, skriftstørrelser og tekstens position samt forholdet mellem skrift og billede.

 

Der står en bred vifte af skrifttyper til rådighed, som alle hver for sig har et optisk budskab. Nogle er snørklede, andre har lige linjer osv.. Der findes nok ikke en situation, som der ikke kan findes den rette skrifttype til.

 

   

Hvilken kærlighedserklæring ville du synes bedst om?

Svaret på dette spørgsmål afhænger helt sikkert af dine præferencer. Nogle kan godt lide en snørklet og romantisk skrift. Andre bryder sig ikke om snørklede bogstaver og vil hellere have lige linjer eller noget ekstravagant. Præcist som der til hver „type menneske“ passer en bestemt skrifttype, så er der også en skrifttype der passer præcis til det enkelte ord, udsagn eller side i din CEWE FOTOBOG. Ved at vælge en bestemt skrifttype, kan du understrege det skrevne ords betydning - eller måske også vælge en „modsat skrifttype“ og derved relativere udsagnet. Alt efter hvilken overordnet stemning du vil frembringe på siderne i din CEWE FOTOBOG via tekst og billeder, vil du kunne finde en bestemt skrifttype. Laver man f.eks. en slags dagbog over en oplevelsesrejse, vælger man sikkert en skrifttype, som udstråler spænding og som virker mere „sej“, mens man til en bryllupsbog oftest vælger snørklede bogstaver, fordi de giver bogen et romantisk udtryk.

 

Til længere tekster skal du altid vælge en letlæselig standardskrift, idet du ellers 
risikerer at aflede fra tekstens indhold og derved let kommer til at overfordre læserens øje.
Derudover er der ved alle skrifttyper naturligvis mulighed for at ændre på tekstens udsagn ved
at ændre tekstformateringen. Både „fed“, „kursiv“ og „understregning“ kan sættes ind her.

 

 

 

Skriftstørrelse

Det er ikke blot skrifttypen, der har indflydelse på tekstens optiske virkning, ændring af skriftstørrelsen har også sin effekt. Jo mindre skriftstørrelse jo mere træder teksten i baggrunden, og jo større skriftstørrelse jo mere springer teksten i øjnene på læseren. Hvor stor teksten på siden i din CEWE FOTOBOG skal være afhænger af, hvilken funktion teksten har på netop det sted, samt hvad dit overordnede budskab skal være. Overskrifter bliver som regel skrevet med størrre skrift end forklarende tekster til de enkelte billeder.

 

TIP!

Det anbefales at afprøve den valgte skriftstørrelse ved at lave en udskrift heraf via et tekstbehandlingsprogram. Det kan nemlig godt være, at skriften virker mindre, når du ser den på skærmen, end når du ser den på papir. Men da skaleringen er standardiseret, vil den på siden i din færdige CEWE FOTOBOG være lige så stor som på papirprøven. Ved længere tekster bør man vælge en skriftstørrelse, som i al almindelighed anvendes til breve og bøger, og som er behagelig at læse - også selvom størrelsen i preview skulle se ud som om, den er for lille.

 

 

 

Farve

Ved siden af sort og hvid har du mulighed for at anvende en hvilken som helst farve til din skrift - du kan også blande farverne. Om du skal gøre brug heraf, afhænger igen af sidens optiske helhedsindtryk. Lys skrift på en lys baggrund får skriften til at træde i baggrunden. Det samme gælder for mørk skrift på mørk baggrund. Jo større kontrasten er, jo mere træder teksten i forgrunden. Sort eller hvid passer på alle sider, men skulle du bestemme dig for kulørt skrift, skal du være opmærksom på, om de valgte farver harmonerer med sidens helhedsindtryk. Lyserød skrift på orange baggrund passer overhovedet ikke sammen. Ved brug af forskellige gråtoner, skal du også passe på. Hvis du vil integrere skriften direkte i billedet, skal du overveje, hvor det vil være bedst at placere teksten, således at teksten ikke „overskygger“ dit billede. Sidst nævnte kan du risikere, hvis du anvender en „urolig“ baggrund. Skal teksten placeres på en baggrundsflade som forløber fra mørke over i lyse farver, kan man anvende både lyse og mørke bogstaver i samme ord eller sætning - således at der på den lyse del af baggrunden anvendes mørke bogstaver og på den mørke del lyse bogstaver. Teoretisk og praktisk kan du også give hvert enkelt bogstav en helt egen farve, størrelse og skrifttype. Hvis din bog omhandler temaer som „fastelavn“ eller „børnefødselsdag“, kan dette sågar have en sjov effekt.

 

Overskriften kan også stå nederst

Lige meget om det drejer sig om tekst eller billede, så har du mulighed for at flytte et hvert element, til en hvilken som helst plads på siden i din CEWE FOTOBOG, og give det et hvilket som helst sideforhold, vinkel eller størrelse. I og for sig er din tekst blot et grafisk element blandt andre grafiske elementer. Tilpas tekstelementerne således, at de harmonerer med helhedsindtrykket, og så de „fylder“ så meget, som sidens helhedsindtryk tillader. I denne forbindelse kan man helt klart også placere „overskriften“ nederst på siden, eller på en hvilken som helst anden plads på siden. Hjælp til side- eller billedopdeling finder du under punktet "redigering af billeder".

 

Download gratis software

Download vejledning her 

Du kan downloade vejledningen 
som PDF-fil her.

 

 

download PDF

 

 

En service til dig fra CEWE

Nyhedsbrev

Vi holder dig opdateret med de nyeste CEWE FOTOBOG konkurrencer, nye produkter, tips og tricks og meget mere!

Download gratis software
Download vores CEWE FOTOBOG software HER.
Skab en flot fotobog på blot 3 minutter.