Støj

Generelt drejer det sig ved støj om forstyrrelser, hvor der opstår billedinformationer, som egentligt ikke eksisterer. Det er f.eks. tilfældet, når pixel opbygger opladning, selvom de ikke berøres af fotoner. Dette kan opstå pga. spænding, som altid vil være til stede, for at man overhovedet kan anvende sensoren, men også pga. varme. Varmen kommer fra sensoren selv, batteriet eller skærmen, som bliver varm, når kameraet er tændt. For at undgå varmeproblemet, findes der tilbehør med indbyggede kølere. Varme er også årsagen til, at mange kameraer slukker skærmen, når der ikke lige tages billeder – dette gælder de fleste kompaktkameraer. Varme er også grunden til, at man ikke bør anvende „live-view“ for længe ad gangen ved systemkameraer, hvis disse er udstyret med denne funktion.

Også pixelstørrelsen spiller en vigtig rolle i forbindelse med, hvor udsat et kamera er for støj.

Lad os tage et kort tilbageblik på kameraeksemplerne og pixeleksemplerne, vi var inde på i forbindelse med billedsensorstørrelser. Svarer en pixel i fuldformatsensor med en diameter på 86,8 mm og en flade på omkring 5900 mm² til en kaffekop, så svarer en pixel i en minisensor i et kompaktkamera med en diameter på 23,25 mm og en flade på omkring 425 mm² til en tikrone. (Bemærk: Eksemplet skal tydeliggøre størrelsesforholdet, og skal ikke opfattes som en konkret forstørrelse af pixels, sensor eller kamerahus).

Så længe at det er lyst nok, kan den lille pixel opfange så mange fotoner, at der opstår et ordentligt signal. Optagelsen kan laves med en lavere lysfølsomhed (f.eks. ISO 100), og så vil støj ikke blive et problem. Er det mørkt opfanger den lille pixel og den store pixel færre fotoner, og lysfølsomheden bliver ved begge kameraer forhøjet til f.eks. ISO 800, idet udgangssignalet bliver forstærket. Da „tikronen“ opfanger færre fotoner end „kaffekoppen“, skal signalet fra den lille pixel forstærkes mere. Det betyder, at de støjsignaler, som allerede eksisterer, bliver forstærket – støjen bliver tydeligere.

En yderligere faktor i forbindelse med opståen af støj er belysningstiden. Vil man f.eks. undgå en forhøjelse af ISO-værdien, kan man belyse længere, således at en pixel får mere tid til at opfange fotoner. Men pga. den længere belysningstid, vil der også opstå flere støjsignaler.

Støj kan optræde som lysstøj og som farvestøj, hvorved farvestøj som regel opfattes som mest støjende. Oftest optræder begge varianter samtidigt.

Lysstøj ser man ofte i billeder med store, ensfarvede flader. Et godt eksempel er landskabsbilleder med blå himmel. Selvom alle pixel „ser“ himlen, altså får samme lysinformationer, videregiver de let forskellige signaler. Følgen heraf er, at den ensfarvede himmel let kommer til at virke grålig. Det minder lidt om filmkorn, selvom der er forskelle, pga. den regelmæssige placering af pixel og den kaotiske placering af sølvpartiklerne.

I forbindelse med farvestøj kan man se en masse forskelligfarvede bitte små billedpunkter. Et typisk eksempel på farvestøj, som er specielt tydelig, er optagelser med mørke billedpartier, som er taget i skumringen eller i mørke ligesom ved natoptagelser eller i dårligt belyste rum.

For at bekæmpe de uønskede forstyrrelser, er mange kameraer udstyret med anti-støj-programmer, som pt. er afstemt til at fjerne „et højt niveau af ISO-støj “ eller „støj forårsaget af lange belysningstider “. Man kan også bekæmpe støj via efterfølgende billedredigering. ´Til dette formål findes der filtre i billedredigeringsprogrammer eller også specialprogrammer.

Ud over, at lys- og farvestøj har indflydelse på billedets virkning, bliver også gengivelse af detaljer påvirket negativt. Fine detaljer går tabt. Fjernes støjen via software, vil også andre detaljer ryge med i købet. Især korrektur af lysstøj kan medføre en lettere soft focus-effekt. Det kan derfor stærkt anbefales, at anvende indstillingsmulighederne i et anti-støj-værktøj, for at finde en god mellemvej, hvor både „mindre støj“ på den ene side og „detaljebibeholdelse“ på den anden side vægtes.

Ved kameraer med store sensorer og store pixel er høje ISO-værdier altså mindre støjbelastede end ved kameraer med små sensorer og små pixel. Her skal man dog spørge sig selv, hvor vigtigt dette er i de enkelte tilfælde. Da de allerfleste optagelser med lysfølsomheder på ISO 100, 200 eller 400 laves med korte lukketider, skal man ikke være alt for fikseret på støj-værdier ved forskellige lysfølsomheder og/eller lange lukketider. Den som har en svaghed for available-light-optagelser, bør i hvert fald vælge et systemkamera med stor sensor og store pixels. De har yderligere den fordel, at man ved behov kan skifte til lysstærkere objektiver.

I denne sammenhæng, må man ikke glemme, at støj, som man kan se på skærmen ved en 100%-visning af billedet, ikke er så tydelige eller i hvert fald mindre tydelige på et papirbillede op til formatet A4.

TIP
Farvebilledet fra et digitalkamera bliver bygget op af farverne rød, grøn og blå. Mange billedredigeringsprogrammer gør det muligt at få vist disse „delbilleder“ eller „farvekanaler“, og giver derved mulighed for at redigere disse separat. F.eks. er det i Photoshop muligt at anvende støjreduceringen på de enkelte kanaler. Dette er interessant, fordi det ofte er den blå farvekanal, der er mest ramt af støjen. Reducerer man her støjen mere end i de andre farvekanaler, reduceres støjen, men flere detaljer i billedet bibeholdes, end hvis man gør løs på alle farvekanaler. En god regel er (som altid) at arbejde i en kopi af billedet.