NyhedsbrevPriser og levering
CEWE FOTOBOG - Lav din egen personlige fotobog - gratis bestillingssoftware - enkel og nem brugerflade
Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01

Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari

Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari

Den 27. januar 2018 var alle deltagere i fotokonkurrencen ”Ree Park Fotosafari 2017” sammen med deres nærmeste inviteret til kåringen af de 20 vinderbilleder. Mere end 500 personer mødte op for at deltage i eventen i Ree Park Safari.

Kåringen
På den hyggelige og rustikke Central Station fik vinderne overrakt deres præmier. Som en ekstra overraskelse fik alle vinderne en goodiebag med lækkerier fra CEWE og Ree Park Safari, de fik et præmieskilt med deres placering samt billede, og så fik de deres vinderbillede trykt som et CEWE VÆGBILLEDE på alu-plade.

Inden vinderne blev kåret var der korte taler fra CEWE Danmarks administrerende direktør, Ané Gyldholm og Ree Park Safaris direktør Jesper Stagegaard. Begge lagde ikke skjul på, hvor fantastisk det var, at de i alt 500 deltagere var kommet for at støtte op om arrangementet. Ané Gyldholm fortalte: ”Vi er stolte af vores samarbejde med Ree Park Safari. Vores virksomheder har det samme værdisæt, som vi efterlever til punkt og prikke. Vi sætter en stor ære i at have glade, tilfredse kunder og engagerede medarbejdere. Begge virksomheders lever af at give folk nærværende oplevelser og gode minder – det er et stort privilegie!” Efter talerne blev de 20 vindere kåret og fik dagen foreviget på et gruppebillede.
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari
Vinderne
Første præmien gik til Søren Thomsen, der havde taget billedet ”Legesyg Odder” i kategorien Dyrene. Søren fortalte efterfølgende, at han havde brugt meget lang tid på at fange den legesyge odder, der kigger direkte ind i kameraet, mens den pjasker rundt i vandet. Søren vandt en CEWE FOTOBOG og den ultimative Ree Park Safari oplevelse: et ophold for fire personer i en Safari Lodge med udsigt udover savannen og med dyrene gående lige nedenfor.

Anden pladsen gik til Helle Deichmann, der med sit billede ”First Train Ride” forevigede drengen Mikkels første tur ombord på Amerika Expressen. Drengens ansigtsudtryk efterlader ingen tvivl om, at det var en meget stor oplevelse for ham. Helle vandt et CEWE VÆGBILLEDE og en CEWE FOTOBOG. Tredje pladsen gik til Emilie Sørensen, som trodsede regnen og fangede næsehornet, der er på vej hen for at hilse på. Hun tog hjem med et gavekort til et CEWE VÆGBILLEDE.

De resterende vindere på 4. – 20. pladsen fik alle et gavekort til en CEWE FOTOBOG, så de kan forevige deres besøg i Ree Park Safari. Alle vinderbillederne bliver udstillet i Ree Park Safari i hele sæson 2018.

Oplevelser i Ree Park Safari
Før og efter præmieoverrækkelsen blev alle deltagerne inviteret med på en gratis tur med Amerika Expressen, hvor de oplevede, hvordan bisonerne og de arktiske ulve boltrede sig på prærien. De fik også lejlighed til at tage med på en Land Rover Safari-tur, hvor gnuer og vandbukke blandt andet trodsede den frostklare vinterdag. Sidst men ikke mindst tændte Ree Park Safari op i grillen til frokost, så de mange sultne deltagere kunne få grillpølser med tilbehør.

Ané Gyldholm fortæller mere om bevæggrunden for at holde arrangementet: ”Vi vil gerne give fotokonkurrence-deltagerne en god oplevelse og takke dem for deres engagement. Vi håber, at denne event slår et slag for ”fotokulturen” – at det synliggøres, at gode oplevelser fortjener at blive fastholdt og foreviget, så de kan genopleves – fx i en CEWE FOTOBOG, på et vægbillede eller i en fotokalender.”

Ree Park Fotosafari starter for 5. år i træk igen i påsken 2018.
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari
Kåring af vinderne i Ree Park Fotosafari