NyhedsbrevPriser og levering
CEWE FOTOBOG - Lav din egen personlige fotobog - gratis bestillingssoftware - enkel og nem brugerflade
Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01

Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01

CEWE Danmark

Søren Frichs Vej

50 år med danskernes billeder

I mere end et halvt århundrede har CEWE Danmark hjulpet danskerne med at forevige deres bedste øjeblikke på billeder, og samtidigt har vi i mange år også været Danmarks største fotoservice. Vores succes bunder ikke kun i vores fokus på høj kvalitet og kundetilfredshed, men også i vores evne til at tilpasse os en verden, der er i konstant forandring.

CEWE Danmark startede som en familievirksomhed. S-Foto, som vi hed dengang, blev grundlagt i Skødstrup i 1967 af Orla Stegger. Dengang var fotobranchen i en rivende udvikling, og fra 1960erne kunne kunderne for første gang bestille farvebilleder. I 1976 købte sønnen Peter Stegger S-Foto af sine forældre og fortsatte familieforetagendet.

S-Foto kæmpede i starten med at finde sit fodfæste blandt de mange andre dygtige fotoforretninger. Derfor kiggede Peter Stegger efter nye markeder og nye måder at vise danskerne, at dét at fotografere og få sine billeder fremkaldt er for alle og skal derfor være lettilgængelig. Han begyndte derfor at samarbejde med supermarkederne. Kunderne kunne her indlevere deres film, som blev hentet af S-Foto, fremkaldt i produktionen i Skødstrup og herefter kørt tilbage til butikken. Enkelt, nemt og bekvemt for kunderne. Blandt S-Fotos store kunder var kæderne, der hørte under Dansk Supermarked; de samme kæder, der stadig er vores samarbejdspartnere den dag i dag.

Peter Stegger solgte i 1993 S-Foto til CEWE, der dengang hed CeWe Color. Nu blev S-Foto en del af en virksomhed, der havde stort fokus på innovation, hvilket var med til at fremtidssikre S-Foto, som i 1995 officielt skiftede navn til CEWE COLOR DANMARK, der i dag bare hedder CEWE Danmark. I 1990’erne oplevede fotobranchen meget store forandringer, da man efterhånden gik fra analoge billeder til digitale billeder, men CEWE var hurtige til at tilpasse sig disse ændringer. Allerede i 1991 kunne man hos CEWE få sine analoge billeder lagt over på en foto-cd-rom, og i 1997 kunne kunderne for første gang bestille deres billeder digitalt over internettet. Det var også i dette år, at CEWE satte verdens første fotostation op i fotohandel i Oldenburg.

I 1990'erne udvidede CEWE Danmark sig til også at omfatte Norge og Sverige, der bliver styret fra hovedkontoret i Danmark. Inden for de senere år er også Finland og Island kommet til. I 2005 blev CEWEs populære CEWE FOTOBOG lanceret. Fotobøger var stadig et meget nyt produkt dengang, og en af de store opgaver for CEWE Danmark var at introducere fotobøger til det nordiske marked. Det er ganske passende, at den 50 millionte CEWE FOTOBOG også blev solgt i 2017 på CEWE Danmarks 50 års jubilæum.
Skødstrup
I løbet af det seneste årti er der igen sket et kæmpe spring inden for fotobranchen: det er blevet almindeligt ikke kun at tage billeder med digitalkameraer og spejlreflekskameraer, men særligt også med smartphones, der med tiden er blevet i stand til at tage billeder i høj kvalitet. Smartphonesene har dog ikke udkonkurreret foto-finishing – tværtimod udgør billeder taget med smartphone mere end 40 % af billederne brugt til en CEWE FOTOBOG. Det er nu også muligt via sin smartphone at printe ekspresfotos direkte ved vores CEWE FOTOSTATIONER. CEWEs nyeste innovation til smartphones er CEWE FOTOBOG Pure, hvor du via CEWE FOTOBOG Pure app’en kan lave en lille CEWE FOTOBOG på 22 sider nemt og hurtigt på din smartphone.

I 2006 flyttede CEWE Danmarks produktion fra Skødstrup til Tyskland, og efterfølgende har det danske kontors rolle primært været salg og marketing. I 2016 rykkede CEWE Danmark efter 49 år teltpælene op fra den gamle gård i Skødstrup og flyttede ud i nye lokaler i Åbyhøj.

Kontakt
Vores kundeservice står klar til at hjælpe dig alle hverdage og søndag.
Se åbningstider her.

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
8230 Åbyhøj
CEWE Tyskland

CEWE

Vi er Europas førende udbyder af fotoservice, som udover vores garanti for den højeste kvalitet, står for innovation og glæden ved fotos.

CEWE er repræsenteret med 12 højteknologiske produktions-faciliteter og ca. 3.500 medarbejdere fordelt på 24 europæiske lande, hvilket gør os til Europas markedsleder inden for fotofinishing. I 2016 leverede vi omkring 2,2 mia. fotos og over 6,2 mio. CEWE FOTOBØGER samt fotogaver til ca. 25.000 handelspartnere i Europa. CEWE er ”First Mover” inden for udvikling og introduktion af nye digitale teknologier og produkter i fotobranchen.

CEWE blev grundlagt af Heinz Neumüller i 1961 i Oldenburg, Tyskland. Neumüller startede i en alder af 28 år med at arbejde hos sin svigerfar Carl Wöltje i dennes foto-atelier og –handel i Oldenburg og var med til at gøre Wöltje succesfuld. Da Heinz Neumüller dengang grundlagde CEWE, som en del af Wöltje, brugte han sin svigerfars initialer til at navngive virksomheden: C(E)W(E). Wöltje fejrede i 2012 sit 100 års jubilæum og er stadig en vigtig del af CEWE-koncernen. Læs mere om CEWE her.

CEWE tager ansvar

Hos CEWE tager vi ansvar for samfundet og miljøet. Vi prioriterer at handle ansvarligt. Vi producerer derfor alle CEWEs varemærker klimaneutralt – det er dokumenteret. Som stor international handlende aktør ligger det os på hjertet at støtte vores omverden og medarbejdere bedst muligt. Engagement i samfundet omkring os er dybt forankret i vores virksomhedskultur på tværs af landegrænser.
CEWE og CEWEFOTOBOG

CEWE og CEWE FOTOBOG

Vores mål er at sikre os, at du har glæde af din CEWE FOTOBOG hele livet. Vi har produceret mere end 50 millioner versioner af CEWE FOTOBOG til vores kunder i hele Europa, siden CEWE FOTOBOG blev lanceret i 2005.

Vi sætter høje krav til alle vores fotoprodukter, fordi de alle skal være af den absolut bedste kvalitet. Det har medført, at vores gratis design- og bestillingssoftware flere gange er blevet kåret som bedst i test. I 2017 kårede DigitalFoto også CEWE FOTOBOG som bedst i test, når det kommer til billedkvaliteten. CEWE FOTOBOG og softwaren er under konstant udvikling, så du kan få præcis den fotobog, du drømmer om. I dag kan du derfor vælge mellem talrige formater og seks forskellige papirtyper.

Det er også vigtigt for os, at vi ikke er med til at belaste miljøet. Derfor er CEWE FOTOBOG FSC®-certificeret, hvilket er din garanti for, at din CEWE FOTOBOG bliver klimaneutralt produceret.

Siden CEWE FOTOBOG kom til i 2005 har vi udvidet vores produktsortiment med mange flere fotoprodukter. Senest introducerede vi i 2017 den innovative CEWE FOTOBOG Pure, hvor du via din CEWE FOTOBOG Pure app nemt og hurtigt kan lave en flot fotobog på 22 sider på din smartphone. Vores tre andre mærkevarer CEWE VÆGBILLEDER, CEWE KALENDER og CEWE CARDS har alle den samme høje kvalitet som CEWE FOTOBOG. Det er kvalitet, som vi kan stå inde for. Derfor giver vi dig 100 % tilfredshed eller pengene tilbage på alle vores mærkevarer.