NyhedsbrevPriser og levering
CEWE FOTOBOG - Lav din egen personlige fotobog - gratis bestillingssoftware - enkel og nem brugerflade
Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01

Kundeservice og hotline
Mandag til fredag: kl. 08.30-18.00**
Søndag: kl. 15:00 - 21:00**
Ring gerne til os på: +45 70 26 00 01
Sponsorering

Sponsorering

Hos CEWE tager vi vores sociale ansvar meget seriøst. Vi støtter derfor en bred vifte af kulturelle, samfundsmæssige og sociale projekter. Hos CEWE Danmark har vi særlig fokus på organisationer, som arbejder med syge børn og forskning i uhelbredelige sygdomme. CEWE Danmark støtter derfor velgørende projekter som SOS Børnebyer og Danske Hospitalsklovne.

Vi sponsorerer følgende projekter:

SOS Børnebyer

SOS Børnebyer

Især familier og børn i nødsituationer er midtpunkt for vores sociale projekter. SOS-børnebyerne hjælper nødstedte børn i hele verden: Forældreløse børn og børn fra ødelagte familier får et kærligt hjem og et liv med en fremtid.

Vi har siden 2013 taget del i SOS-børnebyernes projekter og støtter nødhjælpsprojekter som fx indsatsen efter det ødelæggende jordskælv i Nepal.

Indtil videre har CEWE bidraget med over en halv million euro (ca. 4 millioner kroner) i alt. I 2014 udvidede CEWE samarbejdet og begyndte at arbejde sammen med flere virksomheder på tværs af erhverv. I dag har elleve af CEWEs virksomhedssæder et samarbejde med en SOS-børneby. Sædet i Oldenburg koncentrerer sig om Vestafrika og gennemfører projekter af forskellig art i børnebyen Kumasi. Siden juni 2015 yder de også støtte til SOS-børnebyen i Worpswede. Hos CEWE Danmark støtter vi SOS-børnebyen i Bergen, der er den eneste af sin slags i Norden.
Team Rynkeby

Team Rynkeby

CEWE Danmark har valgt at sponsorere det nordiske velgørenhedsprojekt Team Rynkeby i 2018. Team Rynkeby samler penge ind til børn med kritiske sygdomme i hele Norden. Størstedelen af pengene går i 2018 til at støtte kræftramte børn. Derudover bliver der i Danmark også samlet ind til danske lungebørn via Team Rynkeby Skoleløbet, og på Færøerne samler Team Rynkeby både ind til børn med kræft, børn med lungesygdomme og børn med hjertesygdomme.
CEWE støtter ungdomsfodbolden i Danmark

Fodboldtøj

De lokale sportsforeninger gør en kæmpe indsats for at tilbyde unge mennesker sjove og sunde fritidsinteresser. Sportsforeningerne gør ved hjælp af trænere, frivillige og forældre en stor indsats for at bidrage til unges sundhed og personlige udvikling. Vi ønsker at støtte op om den store indsats. Derfor sponsorerer vi spillertøj til lokale sportsforeninger. Senest til Hornslet IFs U11 Piger og U14 Drenge fodboldhold.
Familier med kræftramte børn

Familier med kræftramte børn

Familier med kræftramte børn er Danmarks største børnekræftorganisation. Organisationen arbejder på at skabe bedre vilkår for de børn, der hvert år får konstateret en kræftsygdom. CEWE Danmarks støtteprojekt er et lokalt initiativ, hvor Julemanden kommer på besøg på hospitalsafdelingen for kræftramte børn op til jul for at dele godter og overraskelser ud. Derudover får de kræftramte børn en bustur til „Jesperhus Feriepark“ i naturskønne omgivelser. Vi bidrager med vores sponsorering til, at de syge børn får nogle dejlige oplevelser i en svær tid.
Danske Hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne

CEWE Danmark støtter hospitalsklovnenes arbejde på hospitalerne i Danmark. I samvær med hospitalsklovnen kan barnet lægge afstand til sin egen uretfærdige situation og være barn som andre børn - i glæde, leg og latter.
fotokultur

Fotokultur

Vi gør hele tiden vores ypperste for at fremme fotografiets verden. Derfor støtter vi lokale fotoklubber ved f.eks. at sponsorere præmier til deres interne fotokonkurrencer. Vi støtter også fotoevents i Danmark såsom Fotofestival, FOTODAGE VIBORG og FotoMarathon med sponsorater til blandt andet udstillinger og præmier.
Scleroseforeningen

Scleroseforeningen

Sclerose er en kronisk sygdom, der årligt rammer over 600 danskeres centralnervesystemer. I dag er mere end 14.000 danskere blevet diagnosticeret med en form for sclerose.
Scleroseforeningen arbejder utrætteligt med alt fra forskning og oplysning til patientstøtte. Foreningen har omkring 55.000 medlemmer og bidragydere.
Hos CEWE Danmark er vi stolte af at støtte Scleroseforeningens store arbejde med bl.a. at opnå en større forståelse af sygdommen samt ikke mindst med at støtte dem, som bliver ramt af sygdommen såvel som deres venner og familier.
Hestens Værn

Hestens Værn

Hestens Værns primære opgave er at sikre heste og ponyer de bedst mulige forhold. Organisationen oplyser om hestens korrekte pasning, pleje og brug, så godt horsemanship efterleves. Hestens Værn tager hånd om anmeldelser om vanrøgt og mishandling af heste i samarbejde med det landsdækkende netværk af hestekyndige lægfolk og hestepraktiserende dyrlæger. CEWE Danmark sponsorerer Hestens Værn, verdens ældste dyreværnsforening for heste, med CEWE FOTOBØGER og fotoplakater. Hestens Værn anvender fotoprodukterne i forskellige sammenhænge – fx på messer, ved møder og temaarrangementer. Efter indgåelse af samarbejdet er en af CEWE Danmarks medarbejdere selv blevet lægmand hos Hestens Værn.
Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse

CEWE Danmark støtter også Kræftens Bekæmpelse med et årligt beløb til forskningsarbejde. CEWE Danmark har et firmapartnerskab med Kræftens Bekæmpelse.
Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse er også en organisation, som har CEWE Danmarks bevågenhed. CEWE Danmark sponsorerer præmier, når Dyrenes Beskyttelse afholder fotokonkurrencer i deres magasin „Vild med Dyr“, som udkommer 6 gange om året.
CEWE støtter flygtninge i verdens brændpunkter

CEWE støtter flygtninge i verdens brændpunkter

Millioner af mennesker verden over er sendt på flugt af krig, katastrofe og konflikt. I dag er næsten 60 millioner mennesker på flugt på verdensplan. Det er en stigning på knap 9 millioner fra 2014 til 2015. Det er den største stigning nogensinde på et år. Når en alvorlig krise opstår og driver mennesker på flugt, er der behov for akut hjælp til så mange som muligt. Mad, vand, tæpper og tøj er helt basale behov, der skal dækkes. Samtidig er der brug for en langsigtet indsats, der sikrer grundlaget for, at mennesker kan klare sig selv. CEWE er erhvervspartner i Dansk Flygtningehjælp, da vi gerne vil gøre en forskel for alle de mennesker, som lige nu er drevet på flugt rundt omkring i verden.